| Bemærk: CO2 Tracker-modulet er et tilkøbsmodul, som kun kan benyttes i Acubiz version 7.32 sammen med Acubiz app version 2.8.0 |
CO2 Tracker-modulet i Acubiz tilbyder en avanceret løsning til indsamling af CO2-relaterede data på områder, hvor omkostninger har en indvirkning på miljøet. De indtastede og registrerede data kan nemt eksporteres fra Acubiz til eksterne CO2-regnskaber, hvor nødvendige analyser og beregninger udføres. Det skal bemærkes, at Acubiz ikke udfører nogen beregninger, men fokuserer udelukkende på præcis dataindsamling gennem CO2 Tracker-modulet.
CO2 Tracker-modulet er tæt integreret med Company Policy Manager (CPM)-modulet, hvilket betyder, at det kan bruges i kombination med eller uafhængigt af dette. Denne integration sikrer en smidig og effektiv håndtering af virksomhedens miljøstrategi og politiske retningslinjer.
Der kan foretages opsamling af CO2 relateret data på følgende transaktionstyper i Acubiz
- Kreditkorttransaktioner
- Rejsekontitransaktioner
- Kontante udlæg
- Skattefri kørselsregistreringer
Om hvorvidt det er relevant at benytte CO2 Tracker er afhængigt af omkostningstypen, der benyttes, men nogle eksempler kunne være:
- Fly
- Taxa
- Brændstof / opladning
- Tog og bus
På disse omkostningstyper vil der være forskellige typer af registreringer af CO2 Tracker data som vil være en kombination af følgende:
- Registreringsmetode
- Transporttype
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.