Indstilling af brugerprofil
Hvis du klikker på brugerprofil knappen kan du se de informationer som mTIME har på din profil.
Hvis det er muligt at tilføje data i nogle af felterne, vil de være markeret med en lille blyant, er kan du indtaste data.
Husk at gemme data hvis du har indsat data i felterne.
Indstilling af sprog
Du går ind under indstillinger ved at klikke på profil knappen og vælge indstillinger.
Her kan du så skifte mellem 3 forskellige sprogtilpasninger:
- mTIME default language: Dette er mTIMEs default danske sprogudgave
- DK-Tilret: mTIMEs default danske sprogudgave, hvor din virksomhed/institution har tilpasset udtryk m.m. til jeres organisation.
- US: English
Husk at gemme og genstarte mTIME, hvis du har ændret sprog.
Skift bruger
Ved anvendelse af log på som en anden bruger, så overtager man kun brugerens rettigheder til følgende:
- Registreringsskemaet
- Opgørelsesbilledet
- Statistik
Brugere som har mulighed for at logge på som en anden, skal have tildelt en rolle eller anden form for rettighed i mTIME. Det kan være følgende:
- Admin (rolle), LokalAdmin (rolle), Registrer for en anden (rettighed eller enhedsrettighed)
Eller være
- Personaleleder, Enhedschef eller have uddelegeret en PlederRet
Skift ansættelsesprofil
Denne funktion er beregnet for brugere som kun har rollen bruger.
For at kunne skifte imellem flere ansættelsesprofiler, skal disse profiler have det samme CPR-nummer. Kun en af profilerne må have AD initialer.
Skifter man til en profil som har andre roller end brugerrollen, vil disse roller ikke følge med.
Der ud over skal alle profiler have rettigheden ”Registrer for en anden” til de andre profiler.
Tilknyt en enhed til en bruger i mTIME
Åbn administratorvinduet ved at klikke på tandhjulet i øverste højre hjørne
Åbn brugeradministrationsvinduet ved at klikke på knappen Bruger i venstre side
Vælg den ønskede bruger og tryk på Bruger Detaljer
Derved åbnes Bruger Detalje-vinduet
Her knytter man en medarbejder til en organisatorisk enhed.
Vælg enhed fra listen og tryk gem.
Hvis der er tale om en ny medarbejder, vil startdatoen automatisk blive sat til medarbejderens oprettelsesdato, når I trykker Gem, hvis I ikke angiver noget i Fra-boksen.
Man kan oprette op til flere enheder, såfremt de ikke overlapper tidsmæssigt. Bemærk, at som den eneste historikpost, kan Enhed være på konkret dato.
Man kan ikke slette en enhed, som er aktiv per dags dato. Når en medarbejder skifter enhed, benyttes ovenstående fem trin igen. Hvis man er kommet til at vælge en forkert enhed, kan man bare ændre enhed og trykke Gem.
Når man vender tilbage til brugerbilledet, vil man nu kunne se enheden, man har givet brugeren. Det er altid den aktuelle enhed, der vises.
Bemærk, at hvis ikke vedkommende har en gyldig enhed dags dato, så vil der ikke stå noget i boksen. Hvis der er tomme felter ud for en bruger, kan det betyde, at brugeren ikke kan registrere på mTIME.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.