Acubiz kan tilbyde momskoder til håndtering af moms i forbindelse med bogføring. Acubiz udfører ikke momsberegninger, da dette overdrages til virksomhedens regnskabssystem (ERP) baseret på den momskode, som Acubiz returnerer til bogføringen gennem omkostningseksporten. Det er en opsætning, som virksomheden selv skal foretage i Acubiz.
Oprettelse af momskoder i Acubiz:
Momskoderne repræsenterer en liste over de momskoder, der anvendes i virksomhedens regnskabssystem. Det er således vigtigt, at den liste, der oprettes i Acubiz, er identisk med de faktiske momskoder, der anvendes i bogføringen.
Gå til ADMIN => SELSKABSINDSTILLINGER => OPSÆTNING AF MOMSKODER
Her præsenteres en liste af momskoder, som allerede er indtastet i Acubiz. Denne liste skal opdateres med de korrekte momskoder. En linje i feltet er lig med én momskode, eksempel:
Ovenstående er kun eksempler og kan variere fra hvad de reelt er i jeres virksomhed.
Når listen er opdateret med de korrekte momskoder, så trykkes GEM.
Momskoder i E-conomic
Hvis Jeres virksomhed benytter e-conomic, som regnskabssystem, kan I med fordel oprette momskoden "LOOKUP", som den eneste i Acubiz. Dette betyder, at E-conomic automatisk tager momsen fra kontoen direkte i e-conomic.
Angivelse af momskoder på konti
Når momskoderne er oprettet korrekt skal disse nu opdateres på de enkelte konti i Acubiz. Gå derfor til kontoplanen via ADMIN =>KONTOPLAN og åbn hver enkelt konto/omkostningstype og angiv de korrekte momskoder via følgende felter:
På hver konto kan altså opsættes 3 momskoder, som bestemmes ud fra hvilket land den enkelte transaktion, som har valgt typen, kommer fra.
- DK = systemlandet for løsningen. Angiver den moms kode, der anvendes, hvis transaktionen stammer fra det samme land som Acubiz løsningens systemland. Systemlandet kan være forskelligt fra landet for løsningen.
- Ved e-conomic vælges LOOKUP her.
- EU = Hvis transaktionen er gennemført inden for EU, anvendes denne momskode.
- Other = For alle andre lande end DK (systemland) eller EU, anvendes denne momskode.
I hvert felt kan vælges imellem de momskoder opsat i foregående afsnit.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.