Funktionen Dimensionssplit gør det muligt at fordele en enkelt udgift på tværs af flere enheder (fx afdelinger eller projekter). Bemærk, at der kun kan splittes på ét dimensionsniveau ad gangen.
ℹ️ Bemærk: Denne funktion er et tillægsmodul i Acubiz. Kontakt venligst Acubiz for at få afklaret, om modulet er tilgængeligt i jeres løsning.
Eksempel: Fordeling på afdelingsniveau
I dette eksempel fordeles en udgift på 5.000 DKK mellem to afdelinger. Brugeren tilhører Salgsafdelingen, men IT-Support skal dække 60 % (3.000 DKK) af beløbet.
1. Vælg enheder
- Klik på den forvalgte afdeling for at åbne oversigten over tilgængelige afdelinger.
- Markér den supplerende afdeling (IT-Support), så både Salgsafdelingen og IT-Support fremstår som valgt.
2. Vælg fordelingstype
Når de relevante afdelinger er valgt, angives den ønskede fordelingsmodel. En enkel udgift kan fordeles på op til 20 afdelinger.
- Ligelig fordeling (Standard)
Fordeler beløbet ligeligt mellem de valgte enheder (fx 50/50 ved to afdelinger). - Procentfordeling
Anvendes til ulige fordeling. Klik på blyant-ikonet for at indtaste den specifikke procentsats for hver afdeling. Den samlede sum skal udgøre 100 %. - Beløbsfordeling
Anvendes, hvis fordelingen skal angives i specifikke beløb. Klik på blyant-ikonet for at rette beløbet pr. afdeling. Den samlede sum skal svare til udgiftens totalbeløb.
3. Færdiggør fordelingen
- Kontrollér, at værdierne er korrekte, og klik på tilbage-pilen for at gemme fordelingen.
- Udgiften er nu opdelt på dimensionsniveau og klar til videre behandling og afregning.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.