Håndtering af kontanthævninger på firmakreditkort opdeles i to overordnede trin:
- Hævning af kontanter (Oprettelse af et mellemværende)
- Betaling med kontanter (Dokumentation og udligning)
Bemærk: Funktionsmåden for den automatiske klarmelding kan tilpasses efter behov. Se afsnittet Aktiver eller deaktiver automatisk klarmelding.
Trin 1: Hævning af kontanter
Når en medarbejder hæver kontanter på sit firmakreditkort (f.eks. ved rejser i udlandet), registreres beløbet som en gæld til virksomheden, da midlerne trækkes direkte fra virksomhedens konto.
- Eksempel: Medarbejderen hæver 100,00 EUR (~750,00 DKK).
- Konsekvens: Medarbejderen registrerers med et skyldigt beløb til virksomheden.
- Godkendelsesflow: Kontanthævninger sendes automatisk til ledergodkendelse uden manuel handling fra brugeren. Denne standardindstilling kan ændres i systemopsætningen.
For at udligne det skyldige beløb og undgå eventuelt modregning i løn skal medarbejderen redegøre for forbruget i Trin 2.
Trin 2: Betaling med kontanter og afstemning
Når de hævede kontanter anvendes, skal medarbejderen oprette et eller flere kontante udlæg i Acubiz og vedhæfte de tilhørende kvitteringer.
Mellemværende og balance:
- Gæld: 100,00 EUR (fra kontanthævningen)
- Tilgodehavende: 100,00 EUR (fra de registrerede kvitteringer)
- Slutbalance: 0,00 DKK
Håndtering og kontering
Afhængigt af virksomhedens opsætning i Acubiz kan mellemværendet afstemmes på følgende måder:
- Via lønkørsel: Beløbet modregnes eller udbetales automatisk i lønnen baseret på en specifik løneksport fra Acubiz.
- Via medarbejderkreditor: Transaktionerne konteres direkte på medarbejderens kreditorkonto, hvor den endelige afregning håndteres i virksomhedens økonomisystem.
👉 Klik her for at se, hvordan du aktiverer eller deaktiverer automatisk klarmelding
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.