Afstemningsrapporter i Acubiz giver et fuldt overblik over historiske afstemninger vedrørende hensættelser til drift og kreditorer. Rapporterne genereres automatisk og fungerer som et effektivt værktøj i den månedlige afstemningsproces.
Automatiserede afstemningsrapporter Afstemningsoversigterne i Acubiz er dynamiske og opdateres dagligt baseret på banktransaktioner, hvilket giver et aktuelt øjebliksbillede. Med de nye rapporter er det nu muligt at fastfryse data på et specifikt tidspunkt.
Den 1. i hver måned kl. 00:01 genererer Acubiz automatisk en afstemningsrapport med de præcise saldi på det givne tidspunkt. Hvis månedsafstemningen eksempelvis først udføres den 6. i måneden, kan data fra den 1. i måneden nemt tilgås og anvendes som dokumentation.
Find din afstemningsrapport
Gå til FINANS => AFSTEMNING > AFSTEMNINGSRAPPORTER
Her får du vist en oversigt over både automatiske og manuelt genererede rapporter.
Oversigten viser altså alle rapporter – både de automatiske og de, du selv har lavet.
I eksemplet her kan du se, at de grønne rapporter er automatisk genererede, mens den gule er en rapport, du selv har oprettet ved at trykke på knappen.
Hvad indeholder rapporten?
Hver afstemningsrapport viser saldi for både hensat til drift og hensat til kreditor.
Derudover indeholder rapporten også en fil med detaljerede oplysninger om alle transaktioner, som indgår i saldoen.
Her er et eksempel på data i filen:
Opret din egen afstemningsrapport:
Hvis du har brug for afstemningstallene med det samme, kan du oprette din egen rapport.
Din egen rapport vil blive vist i oversigten over afstemningsrapporter.
Du kan selvfølgelig stadig bruge afstemningsoversigterne efter 'her og nu'-princippet.
Sådan gør du klar til afstemning >
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.