Hvad er en typekode?
En typekode – også kendt som en Merchant Category Code (MCC) – er en international standardkode på fire cifre. Koden anvendes af kortudstedere (f.eks. VISA og Mastercard) til at klassificere en virksomhed baseret på den type varer eller tjenesteydelser, de leverer.
Der findes mere end 600 forskellige typekoder, som opdeler markedet i specifikke segmenter. Eksempler herpå inkluderer eks. 5111: Kontorudstyr, 7299: Hundeartikler, 5722: Husholdningsapparater.
- Læs mere om Mastercard typekoder
- Relateret: Mapping af omkostningstyper og typekoder
Hvordan anvender Acubiz typekoder?
Acubiz udnytter disse data til at automatisere medarbejderens udgiftsføring. Formålet er at sikre en hurtig og korrekt kontering af kreditkorttransaktioner med minimal manuel involvering. Når en transaktion indlæses i Acubiz, matches transaktionens typekode med virksomhedens kontoplan. Hvis der findes en omkostningskonto med en tilsvarende typekode, vil systemet automatisk foreslå eller vælge denne konto.
Eksempel på automatiseret arbejdsgang:
En medarbejder betaler for en taxa med sit firmakort.
Transaktionen modtages i Acubiz med typekoden 4121.
Acubiz identificerer, at jeres konto for "Taxa" er tilknyttet typekode 4121.
Udgiften konteres automatisk korrekt, og medarbejderen sparer tid på manuel indtastning.
ℹ️Der kan yderligere effektiviseres ved at anvende Real time transaktionsdata til Acubiz
Vigtige forbehold ved automatisering
Selvom typekoder er et effektivt værktøj, er der to væsentlige faktorer, man skal være opmærksom på:
1. Brugerens valg har forrang Det er vigtigt at bemærke, at brugerens aktive valg i Acubiz-appen altid overstyrer automatikken. Hvis en medarbejder manuelt ændrer omkostningstypen, vil det være dette valg, der lægges til grund for den endelige kontering, uanset hvad typekoden dikterer.
2. Begrænsninger ved identiske typekoder Ikke alle omkostninger egner sig til automatisk match via typekoder. Dette gælder særligt, når forskellige udgiftstyper deler samme branchekode.
Eksempel: En restaurant har altid den samme typekode. I jeres regnskab har I dog sandsynligvis forskel på "Forplejning" og "Repræsentation". Hvis man knytter typekoden til "Forplejning", vil systemet automatisk vælge denne konto hver gang – også når der reelt er tale om repræsentation.
Da medarbejdere ofte overser at rette en allerede udfyldt konto, anbefales det i sådanne tilfælde at lade feltet være blankt, så medarbejderen tvinges til at tage stilling til formålet med besøget.
Angiv intervallet for typekoden i typekodefeltet på omkostningskontoen:
Af denne grund bør typekoder anvendes med omhu, og det er ikke tilladt at tildele samme typekode til to forskellige omkostningskonti i Acubiz.
For at identificere typekoden for en specifik transaktion kan man åbne transaktionen og gennemgå detaljerne på følgende måde:
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.