Bemærk: Dette er en tilkøbsfunktion.
Det er nu muligt at oprette yderligere adgange for brugere, der har behov for at foretage afregninger i sekundære selskaber ud over deres primære selskab. Dette er typisk relevant i tilfælde, hvor en medarbejder håndterer kreditkort i flere selskaber inden for koncernen.
1. Det primære selskab
Brugeren oprettes oprindeligt i sit primære selskab (Selskab 1). Det er her, brugeren som udgangspunkt afregner de omkostninger, der vedrører det primære selskab.
2. Tildeling af adgang til sekundære selskaber
Har brugeren behov for at afregne i andre selskaber (f.eks. ved brug af et kreditkort udstedt i et andet selskab), kan der oprettes sekundære adgange:
- Gå til sektionen Adgang tildelt for afregning i sekundære selskaber på brugerens stamdata.
- Klik på Vælg.
- Markér det eller de sekundære selskaber, som brugeren skal have afregningsadgang til.
- Klik på Gem på brugerens stamdata for at oprette adgangen.
Når ændringerne er gemt, vil de oprettede sekundære adgange fremgå af listen.
I den samlede brugeroversigt vil det ligeledes fremgå tydeligt, at brugeren har adgang til flere selskaber.
3. Konfiguration af den sekundære profil
Når adgangen er oprettet, klikkes der på den sekundære profil for at tilpasse opsætningen, så brugeren fungerer korrekt i det valgte selskab. Her kan du blandt andet konfigurere:
- Godkender-tilknytning
- Finansielle dimensioner (f.eks. Afdeling, Costcenter mv.)
- Medarbejdernummer (hvis dette afviger fra det primære)
- Konteringsoplysninger
4. Brug i Acubiz-appen
Når opsætningen er gennemført, kan brugeren foretage afregninger for begge profiler ved blot at logge ind i Acubiz-appen med sin primære profil.
- Der kan ikke logges direkte ind med den sekundære profil.
- Skift mellem profiler i appen fungerer på samme måde som ved benyttelse af sekretærrollen.
Se også vejledningen: Sådan foretages afregning i Acubiz-appen med to eller flere profiler.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.