Nationale e-fakturasystemer repræsenterer en centraliseret tilgang til e-fakturering, hvor virksomheder forpligtes til at transmittere transaktionsdata direkte gennem skattemyndighedernes platforme. Initiativet er en central del af en omfattende EU-bølge, der skal digitalisere momsrapportering og bekæmpe momssvindel på tværs af medlemslandene
Acubiz’ understøttelse og dataindsamling
For at sikre overholdelse af de nye dokumentationskrav indlæser og scanner Acubiz kvitteringer og fakturaer elektronisk. Systemet automatisk udlæser og validerer følgende nøgledata:
- Unikt EID (Kritisk parameter): Fungerer som juridisk bevis for fakturaens gyldighed og er påkrævet ved momsrapportering.
- Momsnummer (VAT ID): Udstederens og modtagerens obligatoriske skatteregistreringsnummer.
- Fakturanummer: Leverandørens unikke fakturaidentifikation.
- Udstedelsesdato: Den officielle oprettelsesdato for bilaget.
| Acubiz app | Acubiz finans |
|---|---|
Ovenstående data er udelukkende test/eksempel data
Integration til ERP-systemer
De udlæste data knyttes direkte til virksomhedens eksportopsætning i Acubiz (både i Acubiz App og Finans), hvilket sikrer en sømløs overførsel til ERP-systemet uden manuel indtastning.
Hvad er eInvoice-modellen (Clearance Model)?
Traditionel fakturering erstattes i stigende grad af en såkaldt Clearance Model. Denne model ændrer fundamentalt faktureringsprocessen, da skattemyndighederne validerer og godkender transaktionen i realtid i det øjeblik, den finder sted.
Ved at eliminere muligheden for udstedelse af uofficielle fakturaer og ulovlige momsrefusioner sikrer modellen fuld gennemsigtighed i B2B- og B2G-transaktioner.
ℹ️ Nedenfor er generel information
Udrulning i Polen (KSeF)
Polens nationale e-fakturasystem (Krajowy System e-Faktur – KSeF) udrulles efter følgende tidsplan:
- 1. februar 2026: Obligatorisk for store virksomheder (årlig omsætning over 200 mio. PLN).
- 1. april 2026: Obligatorisk for alle øvrige momsregistrerede virksomheder i Polen.
Særlig opmærksomhed v/ grænseoverskridende handel:
Handler din virksomhed med polske partnere, er udgående fakturaer til Polen (import for den polske modpart) i første omgang undtaget fra KSeF-kravet. Polske leverandører vil dog begynde at udstede KSeF-genererede fakturaer, som din virksomhed skal kunne modtage og håndtere.
Den overordnede EU-ramme: ViDA (VAT in the Digital Age)
Polens KSeF-system er en del af en større tendens. EU-kommissionens direktiv VAT in the Digital Age (ViDA) udstikker rammerne for harmonisering af e-fakturering og digital rapportering på tværs af EU:
- Obligatorisk digital rapportering (DRR): Fra 2030 bliver e-fakturering standarden for alle grænseoverskridende B2B-transaktioner i EU.
- Teknisk harmonisering: Nationale systemer (som Polens KSeF) skal senest i 2035 tilpasses den fælles EU-standard (EN 16931) for at sikre fuld interoperabilitet.
Forskellige nationale implementeringsmodeller
Selvom målsætningen er ensartet i EU, benytter medlemslandene forskellige tekniske arkitekturer:
- Den centraliserede model (fx Polen og Italien): Alle fakturaer skal sendes direkte via en statslig centralportal (f.eks. SdI i Italien eller KSeF i Polen).
- Den decentraliserede / 5-hjørners model (fx Frankrig og Belgien): Tillader godkendte private platforme (Partner Dematerialization Platforms - PDP) at udveksle fakturaer direkte, hvorefter transaktionsdata indberettes til myndighederne. Denne model læner sig op ad Peppol-netværket, som også anvendes i Danmark.
| Land | Model-type | Status & Implementering |
| Italien | Centraliseret (SdI) | Fuldt implementeret og obligatorisk for alle (B2B og B2G). |
| Rumænien | Centraliseret (RO e-Factura) | Obligatorisk for B2B-transaktioner siden 2024. |
| Tyskland | Hybrid / Peppol-baseret | Gradvis indfasning påbegyndt jan. 2025 (modtagepligt); fuld B2B-senderpligt indfases frem mod 2028. |
| Polen | Centraliseret (KSeF) | Indfases trinvist pr. 1. februar og 1. april 2026. |
| Frankrig | Decentraliseret (PDP/PPF) | Gradvis udrulning med start i september 2026. |
| Belgien | Decentraliseret (Peppol-baseret) | Obligatorisk for B2B-transaktioner fra 1. januar 2026. |
Status pr. 20-07-2026 - søg efter yderligere status via Google
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.